Om teltmageriet

Cirkus Panik Teltageri Team

Håndværk og traditioner

Vi er en cirkusfamilie i fire generationer født til et liv på landevejene. Vores teltmageri er opstået af en eventyrlyst og skabertrang, der fik os til at designe, sy og rejse telte til at huse vores cirkusunivers. Telte, der skulle bruges igen og igen, og som skulle holde til vind og vejr, men vigtigst af alt var smukke og skabte den helt rigtige stemning for enestående oplevelser og gode fortællinger.

Med tiden har vi fundet ud af, at vores telte kan bruges til meget mere end cirkus. Nu syr og rejser vi telte til enhver anledning og skaber stemningsfulde rum til bryllupper, fester, koncerter og events. Cirkus Panik Teltmageri er båret af stærke kræfter. Miranda og Emil Panik overtog forretningen fra deres forældre i 2015 og et nyt hold af unge talenter fører traditionerne og det gode håndværk videre. Når holdet ikke er på vejene, på kontoret eller i en jysk skov for at finde det perfekte tømmer til teltmaster, kan du finde os i teltmageriet i Vanløse i gang med at designe og sy cirkusmagi ind i teltet til din næste fest.

At rejse et telt er et event i sig selv. Det magiske øjeblik, når vores team af stærke teltknyste rejser teltet og kuplen ryger til vejrs. At stå sammen med jer i et rum kun rejst til jeres særlige begivenhed, med et utal af muligheder for at skabe den helt særlige stemning, som I har drømt om, i samspil med naturen og lyset. Dét elsker vi, næsten lige så som vi nyder at komme tilbage nogle dage senere og tage teltet ned og mærke det aftryk, festen har sat i landskabet og i jer. Det lyder måske lidt højstemt, men det er sådan det er, og det er det, vi er drevet af.

Emil Panik, Medejer & CEO

Vi er lige så kompromisløse, som vi altid har været, når det gælder kvaliteten af vores håndværk og den service, vi leverer. Når I lægger jeres fest eller event i vores telt og hænder, kan I roligt læne jer tilbage og nyde forventningens glæde. Vi er med jer hele vejen, fra første håndskitse til teltet er rejst, og jeres eget eventyr fortsætter.

Mød teamet

Emil Panik
Emil Panik
Medejer
Direktør & teltmester
Emil har slået telte op siden han kunne gå. Nu styrer han holdet af teltknyste og driver virksomheden videre.
"Mit ynglings telt er Tabernaklet, et telt lavet i samarbejde med Bjørn Nørgaard for Ny Carlsberg Fondet, fordi geometrien i teltet er helt vild".
Miranda Pauline Panik
Miranda Pauline Panik
Medejer
Strategi, ledelse & økonomi
Miranda er født til liv i cirkus, men valgte at tage 6 år på CBS. Hun kunne ikke slippe cirkuslivet og nu kører hun sammen med Emil virksomheden videre.
"Mit ynglingstelt er Thor. Jeg synes at designet er ulig noget man ellers kan finde."
Poul Panik
Poul Panik
Medejer
Design & produktion
Poul var egentlig ved at færdiggøre arkitektstudiet, men valgte at blive cirkusartist og teltmager, og har tegnet og produceret alle vores telte. Nu står han i spidsen for udviklingen af nye designs.
"Mit ynglingstelt er Odin fordi jeg synes vi har skabt den smukkeste pynt på teltet og form og funktion hænger smukt sammen"
Patrick Panik
Patrick Panik
Teltmester og teltmager
Patrick er teltudlejningens første styrmand og ubestridte landevejs ridder. Sæson efter sæson rejser Patrick land og rige rundt for at sætte vores smukke cirkustelte op.
"Mit ynglings telt er Thor fordi den skaber enestående rammer for både teater, musik og cirkus. Det er fedt at se alsidigheden og der ikke findes andre lignende telte i verdenen."
Tatiana Steen
Tatiana Steen
Medejer
Tatiana er medejer af virksomheden og er med i de strategiske overvejelser. Hun slår en prober næve, ved vi af personlig erfaring.
"Mit ynglingstelt er Kosmos fordi teltet oser af autentisk cirkusstemning og gammeldags teltmager håndværk og den mørke teltdug giver mulighed for en fantastisk lyssætning".
Mads Panik
Mads Panik
Medejer
Mads er en del af Panik familien og medejer af virksomheden. Han er ved at føre cirkustraditionen videre som professionel artist .
"Mit ynglings telt er Thor fordi det er telt der er lækkert at sætte op og fantastisk at optræde i".
Lukas Gauger
Lukas Gauger
Teltknyst, fotograf & teknik
Lukas er firmaets alt mulig mand, der udover at være en dygtig og dedikeret teltknyst, kan fikse alt og skyde smukke billeder af alle vores telte.
"Mit ynglings telt er den 1 mastede Nordstjernen fordi teltets runde form passer ind alle steder vi sætter det op".
Thomas Petersen
Thomas Petersen
Teltknyst, lager & logistik
Thomas Petersen kommer fra en lang karriere inden for filmbranchen, og har været med til at effektivisere virksomeheden og få understreget vigtigheden i at hjulet er opfundet.
"Mit ynglingstelt er Galaksen med grønne og blå sider fordi det bare er cirkus. Altså på den fede måde!".
Christian Guzman
Christian Guzman
Teltknyst og teltmager
Christian er truppens hårdtarbejdende teltknyst og firmaets officielle mester at svinge hammeren og få klokken til at ringe på Bakken, når han ikke fungere som firmaets madmor.
"Mit ynglings telt er den gamle Kejersinden fordi det rummer både historie, æstetik og godt gammeldags håndværk".
Kathrine Birkbak
Kathrine Birkbak
Arkitekt
Kathrine har med sin tekniske snilde og æstetiske sans digitaliseret hele forretningen og været med til at få ført vores største syprojekter ud i verden.
Mit ynglingstelt er designet i samarbejde med kunstner Bjørn Nørgaard. Teltets geometri bryder med normerne for det almindelig cirkustelt og skaber et ny rum med delikate detaljer og skæve vinkler".
Magnus Conradi
Magnus Conradi
Teltmester og teltmager
Magnus er truppens norske pust. Hans omhyggelighed og detaljeorientering kan ses i både de opsætninger han er med til og alle de telte han har syet.
"Mit ynglings telt er Nordstjernen fordi det er så dejligt klassisk et telt, og den kan alt man har lyst til".
Adam Larney
Adam Larney
Scenetekniker
Adam er udannet scene- og eventtekniker. Derudover ved man at dagen bliver god hvis Adam er med på turen.
"Mit ynglings telt er Thor, fordi jeg syntes at det er et virkelig flot scenetelt og med den rette sceneopsætning er et fantastisk grundlag til en smuk koncert".
Vil du høre mere eller booke et telt?
KontaktHør mere